Bacchus –eller Dionysos, som grækerne kaldte ham – kom til verden i Grækenland som barn af gudechefen Zeus og den jordiske kvinde Semele,
datter af gudinden Harmonia (gudinde for --- ja harmoni), som selv var
datter af kærlighedens gudinde Afrodite. Semele var præstinde, og Zeus så
hende, da hun var i gang med at ofre en tyr og efterfølgende gik i floden for
at vaske blodet af sig. Han tog skikkelse af en ørn og ”besøgte” hende flere
gange. Zeus hustru Hera var jaloux over den opmærksomhed han i
forklædning viste Semele, og foreslog, at Semele skulle forlange, at han
fjernede forklædningen. Da Zeus gav efter for ønsket, fremstod han som et lynnedslag. Semele blev ramt og sank livløs sammen. Hun var allerede
gravid, og Zeus tog fosteret ud af hende og gemte det i sit lår. (Bacchus har
derfor tilnavnet ”Den dobbelt-fødte”), Efter fødslen blev drengen gemt hos
nymferne, og dér voksede han op.
Som voksen satte han kursen mod
Olympen, men standsede på vejen i Hades, hvorfra han hentede sin afdøde
mor Semele, som derigennem blev udødelig. Det var oplagt, at Bacchus
skulle træde i sin fars fodspor og en dag få ansvaret for det himmelske
firma. Men da sønnike kun var til fest og ballade, valgte Zeus at tildele ham
en post i en mere munter del af gude-branchen, nemlig som vinens gud
med ansvar for at udbrede kendskabet til den herlige drik, der indtil da var
helt ukendt for forbrugerne.
Han blev gift med den kretiske prinsesse Ariadne. Bacchus var den eneste gud, der ikke gjorde sig skyldig i
utroskab. De eneste andre, som ikke var utro, var de få guder - Ares f.eks. -
som ikke var gift, og derfor ikke havde nogen at bedrage. Bacchus satte
Ariadnes brudekrone, Corona Borealis (Nordlige krone), på stjernehimmelen.*)
Bacchus indledte sin karriere med at lære den græske kong
Ikarios at lave vin. Ad den vej ville han åbenbare den dejlige drik for menneskeheden. Han advarede dog kongen: Hvis han afslørede
hemmeligheden, ville der ske ham de forfærdeligste ting. Ikarios lyttede
ikke til Bacchus’ advarsel, og da han var på vej hjem med sin første vin i store sække af dyreskind, lod han nogle hyrder ved vejkanten smage på
sagerne. Hyrderne drak sig fulde og slog Ikarios ihjel. Siden denne lidt
uheldige begyndelse har vinens gud dog haft stort held med sin
arbejdsindsats.
Ud over sit faste job som vingud har Bacchus adskillige vellønnede bijobs
– blandt andet som forandringernes gud og teatrets gud.
Når arbejdsdagen er ovre, går turen hjem til det 1952 meter høje Olympusbjerg, hvor Bacchus hygger sig med sin hustru, lytter til musernes sang og
sammen med sit hof af bacchanter og bacchantinder kaster sig ud i den ene
orgiastiske vinsmagning efter den anden.
*) Stjernebilledet kan findes ved at sigte langs vognstangen på Karlsvognen ca. så langt som Karlsvognen
er lang.
HISTORIEN BAG FÆLLESSKABET